onsdag den 30. juli 2014

Lav din egen kogebog.....eller

Skal man løse en teknisk udfordring, finde et hotel......eller i mit tilfælde bruge en god opskrift på noget bestemt - så finder man det da på nettet. 

Ofte søger jeg på verdens bedste.....når jeg så har fundet den opskrift jeg vil bruge, så anvender jeg Pocket App'en, hvor jeg gemmer opskriften sammen med alle de andre jeg har fundet- på den måde har man sin egen elektroniske opskriftssamling - det er helt fantastisk - og så har man altid de gode opskrifter med, selv når man kører i sommerhuset eller lign. 

Pocket kan selvfølgelig også bruges i andre sammenhænge, hvor man gerne vil gemme noget man har fundet på nettet.

Sådan ser den ud i APP store: 



Når du har installeret APP'en, er det bare igang.

Når du på nettet har fundet det du gerne vil gemme, kopiere du linket - går ind i Pocket, og så kommer der en grøn linje op forneden ( forsvinder efter ca 15 sek.), hvor der til højre er et lille felt hvor der står: Add - her trykker du, og så er det ført over i din Pocket.

Her udsnit af hvordan en Pocketliste kan se ud:




God fornøjelse !!!

mandag den 14. juli 2014

Spændende pengegave....ide

Hvordan gør man det spændende, at give penge i gave ??

Ja, man må være kreativ....og det er altid dejligt, når man modtager en gave, at dem der giver, har vist noget interesse - det er lidt ligesom med sangskjulere m.m. 

Vi skulle til en 15 års fødselsdag, hvor fødselsdagsbarnet ønskede sig penge til en ny computer. Så vi gik i tænkeboks.....på billederne nedenfor ses resultatet.



Skærmkassen er lavet af en æske, hvor der har været knækbrødsstave i - det der ligner et skærmbillede - er printet papir, hvor der er kopieret et billede fra nettet, pastet over i word og skrevet den ønskede tekst - derefter printet ud, klippet til og limet på kassen med en limstift.


Foden er 2 beslag der er limet sammen og sprøjtemalet sorte - altsammen fundet i de gemmer vi nu havde.

Pengene satte vi ind i selve kassen, og så pakkede jeg den ind i selofan med et bånd i toppen.




Jeg kan godt li ' at dele ud og give gode ideer videre - så andre kan få glæde og inspiration heraf. 

God fornøjelse derude....

tirsdag den 8. juli 2014

Naan brød - helt perfekte


Før hen købte jeg altid naan brød, når vi skulle have tazitiki og græske frikadeller, græsk farsbrød eller .........men så fandt jeg ud af, hvor nemt det er at lave dem selv.

Man skal bruge:

25 g gær
2 dl lunkent vand
1 æg
1 dl græsk youghurt
1 spsk. olivenolie
1 tsk. Salt
1 tsk. sukker
ca. 550 g mel 

Start med at opløse gæren i vandet, og tilsæt derefter de andre ting og ælt grundigt ( røremaskine kan anbefales ) - husk at være opmærksom på hvor meget mel der bruges, hold lidt tilbage og tilpas så dejen bliver glat og smidig - ikke klæbrig.

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, ca. 1 time.

Dejen deles herefter i 6-8 stykker, som trilles til boller og stilles til hævning i 15-30 min - du kan med fordel komme hvidløg, korriander eller andre krydderurter på bollen mens den hæver.


Så rulles bollerne ud med en kagerulle, og bages straks på en tør pande ved ikke for høj varme ( middel ).....



........ca.  2 - 3 min på hver side.....


....bag alle brød med det samme - de skal have brun/sorte pletter. 

Så er de klar til at spise - kan bruges som erstatning for flutes - lækre til at dyppe i en god olivenolie, tazitiki eller bare spise det plain.

Brødene er ideelle til at fryse ned, så er der nem tilbehør en anden dag ....



 

Hotdog brød....lækre luftige

En hotdog med det hele, tak.........

Dét smager godt med en hotdog, og jeg begyndte for noget tid siden, at lave brødene selv - det kan anbefales.

For nogle kan det lyde besværligt, men det synes jeg bestemt ikke det er, og så ved man hvad der er i.

Man skal bruge:

3 dl lunkent vand
25 g gær
1/2 dl olie
ca. 600 g mel
1 æg ( kan med succes erstattes med 1 spsk. creme fraiche)
3 spsk. sukker
1 tsk. salt

Start med at opløse gæren i det lunkne vand, og tilsæt derefter de øvrige ting, og ælt dejen smidig og glat ( jeg bruger røremaskine i ca. 5 min). Lad dejen hæve i 1/2 time, og del den derefter ud i 12 lige store stykker. Tril hvert stykke dej til en bolle ( undgår luft i brødet )- og så til en pølse. Placer 6 pølser i 2 rækker på bagepladen, og lad dem hæve til dobbelt størrelse ( ca. 30. Min ).

Jeg synes de bliver mest autentiske, hvis man ikke pensler brødene - men ellers kan man pensle med æg inden bagning.

Forvarm ovnen til 210 grader på varmluft og bag pølsebrødene ca 12 - 14 min.


Så er der lækre hjemmelavede pølsebrød til fødselsdagen, en grillaften eller bare til hverdag.