tirsdag den 2. februar 2016

Svært at komme uden om...

Et besøg i en dagligvare butik en tirsdag morgen, gav mig stof til eftertanke. Det er helt sikkert at den almindelige dansker ikke kan få andet indtryk - end at sodavand er en vigtig del af det daglige indkøb, og ikke kan undværes !! - WRONG !! 


Egentlig skulle jeg bare samle lidt inspiration til indkøbslisten vedr. vores forstående skiferie, samt udnytte tiden inden jeg skulle møde på arbejde. 

Da jeg bevægede mig rundt i butikken, slog det mig hurtigt, at jeg ikke kunne blive fri for at tage stilling til, om jeg skulle købe sodavand, energidrikke o.lign. Jeg er/var rystet !!


For enden af en reol mellem to gangpassager....


Den anden side af reolen i en anden gangpassage.....


Gangen på vej mod kassen...


På vej mod kassen...


Lige inden kassen...


Og så oppe ved kassen, hvis man skulle være sluppet forbi de 6 øvrige steder i butikken med læskedrikke.

Man skal være mere end almindelig standhaftig, for ikke at lade sig rive med. Sodavand og lign., er næsten blevet mere almindeligt at drikke end vand, hvis man skal tolke ud fra hyldeplads og placeringer i butikkerne. Det er da trist !!

Jeg kan godt lide en cola en gang i mellem, er ikke fanatisk på nogen måde, men er af den opfattelse, at man bør begrænse indtaget af læskedrikke og ikke mindst energidrikke (en betragtning set udfra et sundheds og velvære synspunkt).

Og hvad er min pointe så ?? 

Det er virkelig svært for alle, men ikke mindst unge mennesker, at bygge gode og sunde vaner op, når det vi møder i supermarkedet er det modsatte, som fylder meget.

Et par gode råd til indkøb: 

- lav en indkøbsseddel inden du går ind i butikken

- vær bevidst om, hvad du kommer i kurven når du er i butikken

- lav madplan, så du ikke skal handle mange gange om ugen

Håber du har styrken til at modstå "fristelserne", næste gang du skal ned og handle 😉 køb de gode ting med hjem. 

God tur.

/Christina 













tirsdag den 5. januar 2016

Nemme og sunde energibarer...

Jeg har ikke meget fidus til diverse protein og energibarer, som man kan købe i en lækker indpakning (det er en snak for sig selv). 

Derfor samler jeg gerne inspiration til, hvordan man, ud af rigtige rå-/madvarer, kan lave spændende og gode alternativer.



Især hvis du dyrker meget sport og måske mere end een gang dagligt, er det optimalt, at indtage god omgang energi, hvor der også er næringsstoffer i til stor gavn for kroppen ;)

Et af mine bud er disse energibarer : 

(Ca 7 energibarer)

50 g dadler 
50 g rosiner
35 g finvalsede havregryn
25 g solsikkekerner
Lidt salt
1 tsk. vand
40 g mørk chokolade (gerne 70 %)
Kokosmel til "pynt"

To do:

Bland alle ingredienser (ikke chokolade og kokos) - blend dem i 2-3 minutter og form så massen til barerne i passende størrelse og stil dem så på køl i 2 timer.




Tag de kolde barer og tril dem i den varmede (over vandbad) chokolade og rul hver bar i kokos, hvorefter de placeres på et stykke bagepapir og på køl i 2 timer. 



Så er de klar til at spise eller opbevares i glas eller opbevaringsboks i køleskabet.


God fornøjelse !!



fredag den 20. november 2015

Nem ingefærshot ...

Efteråret og vinteren er over os, og derfor har vi brug for at passe godt på os selv, så vi kan stå den kolde tid igennem - uden for meget sygdom.

Derfor er min datter og jeg nu på 3. uge med ingefærshot hver morgen - og troen på at det giver immunforsvaret og helbredet noget, er der ;)




Opskriften er nem og meget overskuelig:

1 1/2 L vand i en gryde
2 økologiske citroner, skåret i skiver
Ca 200 g skrællet ingefær, skåret i tern
1 spsk. honning (kan undlades)

Vand, citroner og ingefær koges i ca 20 min., gryden tages af varmen, og honningen kommes i. Lad det køle af, hvorefter gryden stilles i køleskabet, for at trække i 24 timer. Derefter hældes væsken gennem i si, ned i den beholder man ønsker at opbevare den i.

Resultat kan holde sig en uge i køleskabet - tag et lille glas hver morgen !!



Vand, citroner og ingefær koger...


Efter kogningen tilføres honningen.


Efter at have trukket i 24 timer i køleskabet, filtreres væsken gennem en si.


Klar til at indtage og til at stille i køleskab.

Held og lykke !!


søndag den 4. oktober 2015

Stop op......se de "små" ting

Se de "små" ting.....lige foran dig !!

Søndag morgen gik jeg en tur med vores hund. Både min fredag og lørdag havde været godt booket op (forberedelse af mad til fødselsdag efter arbejde, arbejde lørdag formiddag, afholdelse af fødselsdag - alt sammen selvvalgt og hyggeligt). 

Det var en tåget morgen med frisk fugt i luften.....og ingen mennesker på gaden. Det første jeg ser, da jeg åbner døren ud til, er en mega lang edderkoppe"snor" - fra hustaget og over til vores skur - hvordan har det været muligt for edderkoppen ?! Vildt imponerende !!




På hele vores tur denne morgen gik jeg og lagde mærke til alle edderkoppespind....duggen sad i trådene, så spindene fremstod som kunstværker.


Min oplevelse denne morgen, var en ro og ubekymrethed, som fyldte min krop og sind. Det er helt sikkert, at det er både sundt og godt, at stoppe op - trække vejret og det der er lige foran een - det kan sagtens være små og simple ting...






For mig, den dag, var det edderkoppespind - men det kan jo være mange andre ting, vi ikke ser eller lægger mærke til, når dagene suser afsted.

Håber ovenstående kan inspirere dig !!

/Christina 









tirsdag den 29. september 2015

Min fars bearnaise .....

Bearnaise som min far lavede den ......pisk pisk pisk !!

På opfodring, afsløre jeg her familien Thomsens opskrift på bearnaisesauce - helt fra bunden.

En bearnaisesauce skal være fløjlsblød, fyldig samt dyb smagfuld at få ind i munden - det er lige før det er som at smage på vin.

Min far var meget ærekær, når der skulle laves bearnaisesauce hjemme - og derfor  mindes jeg selvfølge altid ham når jeg laver saucen ........ den er fantastisk !!!


Min oprindelige opskrift - noteret en dag vi lavede saucen - skulle sikre mig (den gang for 25 år siden), at kunne huske den når jeg skulle flytte hjemmefra og selv lave den ;)

Oversat opskrift:

1 æggeblomme pr. person 
50 g rigtig smør pr. person 
2 spsk. boullion pr. person
1 knivspids kartoffelmel
1 tsk. Estragon - eller efter smag
Smag til med bearnaise essens
Smag til med salt

Fremgangsmåde:

- Smelt smør og lad det køle af
- Lav boullion 
- pisk æg og boullion sammen
- tilsæt smør samt kartoffelmel og pisk sammen
- kom det hele i en gryde (evt. den det er smeltet smør i)
- stil grynden på varmen og pisk pisk pisk...
- når saucen er blevet lækker luftig smages der til med estragon og bearnaiseessen (start med lidt og smag..)

Saucen skal ikke have for meget varme, hverken under eller efter tilberedning - da den så vil skille (dette kan måske redes ved at komme lidt koldt vand i eller isterning).

God fornøjelse og velbekomme !!

/Christina T Mose

tirsdag den 4. august 2015

Turist i din egen by !!

Hvor tit er du turist i din egen by ??? Vi tager altid ud og ser en masse interessante steder, men glemmer, at ens egen by/område også har en masse at byde på.

Jens og jeg, tog en dag som turister i København, da vi en dag i vores sidste ferieuge, kun var os. Vores børn havde hver især arrangeret noget med deres venner.

Vi havde kun et sted på dagsordnen vi ville besøge - Papirøen ved Københavns havn.



Vi startede med tog fra Glostrup, og havde taget vores cykler med. Stod af på Valby station, og begav os derfra stille og roligt rundt:


Selvfølgelig skulle vi ned forbi Carlsbergs elefanter - lækkert område med nostalgi, klatreskov, taphallerne  m.m.

Herfra gik turen ad Istedgade, som slet ikke er hvad den en gang var - der hersker afslappet og hyggelig stemning i gaden, hvor der er mange stemningsfyldte cafeer og spisesteder, derudover er der små butikker som byder på deres helt egne historier (var f.eks inde i DAGNY) - inspirerende.


Videre gennem centrum - Rådhuspladsen.

Tog "Pisserenden" videre, hvor der også huserer sin helt egen hyggelige stemning.


Stemningen på Gammel torv.

Kørte mod Nyhavn, men drejede fra lige før ved Store Strandstræde, hvor vi (sammen med en god ven -Klaus) fik en god burger samt en eminent fadøl (glasset var frosset ned, hvilket gav en fantastisk effekt på øllen når den kom ned i glasset).


En tur ind om Amalienborg - stillede dog ikke op til foto sammen en garder.


Amalie haven med operaen i baggrunden


Gefion springvandet - nu langt om længe med vand i .


View ud over starten af Langelinie, også her var der god atmosfære/stemning, dejligt med mange turister for København.


Som alle turister, skulle vi forbi den lille havfrue.

Slog også vejen forbi Langelinie outletbutikkerne - hvilket den dag ikke gjorde det store indtryk på os.


Vandbussen (fra Langelinie til Operaen) er en meget fin alternativ måde at komme rundt på.


Bag om Operaen.


Papirøen på Københavns Havn (find "Holger" alias Jens )


Papirøen - steet food, Fantastisk sted hvor der er rig mulighed for at få mange gode madoplevelser til rimelig penge.


Dejligt at sidde og nyde en kaffe på molen - og kigge over på det nye skuespillerhus.


View ned gennem Christians Havn.


"Cirkelbroen" næsten færdig - forbinder turen langs Københavns havn over mod Islands Brygge.


Godt vejr er lig med mange mennesker på Islands Brygge.


"Slangebroen" fra Islands Brygge til Fisketorvet.

Snød og tog toget til Glostrup fra Dybbelsbro.

Der er masser af andre ruter rundt i København, alt efter hvad man er til - men det kan klart anbefales !! Især på cykel, da man kommer tættere på og får en helt anden oplevelse end hvis man tager bilen rundt. 

GOD TUR :)

onsdag den 29. juli 2015

Kreativ kunst for alle....på sten

Familien var på tur i Odense, og min datter og jeg var inde i en lille hyggelig butik i HC Andersen kvarteret, som havde the, glasting, malerier, spiritus og meget mere tilmed en lille udstilling (meget kreativ butik). Der var værker af flere kunstnere, bla. een der havde tegnet/malet på sten, hvilket så meget dekorativt ud - samtidig oplevede man også en stemning fra naturen.

Min datter har adopteret ideen, er faktisk ret god.....ideen er hermed givet videre - jeg synes det er en tilgængelig og fantastisk måde at udfolde sin kreative side på eller bare hygge sig.

Have fun !!