Indhold:
5 dl lunkent vand
25 g gær
2 æg ( kan erstattes med 3 spsk. Creme fraiche)
900 g mel
75 g sukker
15 g salt
75 g blødt smør
1 æg til pensling
Kom det lunkne vand i en skål og rør gæren ud. Tilsæt derefter æg, sukker, hvedemel og salt. Det hele æltes godt sammen (jeg har en røremaskine, hvor jeg lader den arbejde med dejen i ca 10 min). Smørret kommer jeg altid i til sidst, når dejen er rørt lidt sammen, og smørret skal være rørt helt ud, så dejen er lækker glat og smidig.
Så skal dejen hæve i 2 timer , med fugtigt viskestykke lagt over, så dejen bevarer fugtigheden.
Efter hævningen deles dejen i 20 lige store stykker, som trilles og sættes på en bageplade ( 4 x 5 på pladen). Og så skal bollerne hæve 1 - 2 timer mere. De to lange hævetider gør at bollerne bliver lækre bløde at sætte tænderne i.
Efter 2. hævning pensles bollerne med sammenpisket æg, og bages i ovnen ved 220 grader i ca. 10 min, men det kan variere alt efter ovn, så hold øje med bollernes farve. De skal ud når de er flotte gylden brune, og lægges til afkøling på en bagerist.
Jeg kommer også nogle gange rosiner eller chokolade stykker i dejen, og begge dele smager fantatisk.
Det er nemme boller, som passer sig selv mens de hæver.
Velbekomme.